Skyggen Multisproglig Forestilling

Et flersprogligt musikdramatisk projekt for børn & unge om identitet, baseret på H.C. Andersens eventyr.  Forestillingen og tilknyttede workshops er tænkt som et unikt redskab til integrationsarbejde og kulturmøder. Premieren og de første forestillinger med tilhørende workshops finder sted i foråret 2018 i Slesvig ved en række projekter på begge sider af den dansk-tyske grænse.

 

Skyggen
er mesterens nøglehistorie om identitet. Det er en grum historie, der handler om skabelse og tab af identitet. Temaet er evigt aktuelt. Men behovet for at reflektere over denne historie har nok aldrig været større end nu. Projektet ønsker at åbne børn og unges øjne for, at man kan fortælle vigtige historier i kunstnerisk form.
Skyggen handler i høj grad om H.C. Andersens egen kamp med at finde sin plads i samfundet som kunstner. Især på grund af medievaner, er det for dagens børn og unge svært at finde ud af, hvem man er. Andersens 150 år gamle tekst er mere aktuel end nogensinde. Forestillingen får børn og unge til at forholde sig til deres egen identitet, og SKYGGEN er en ypperlig anledning til at tale med vores børn om dette lidt ømme emne. Derudover giver de tilknyttede workshops deltagerne mod på at bruge forskellige kunstformer til at afsøge og udtrykke, hvem de er.

Som en videreudvikling af projektet, har vi udviklet  et multisprogligt modul, som gør det muligt for publikum at vælge, hvilket af de forud indspillede sprog de vil høre fortællingen på. Dermed kan forestillingen og tilknyttede workshops blive et unikt redskab til at styrke integration. I det kommende år vil  Skyggen Multisproglig Forestiling blive opført på skoler, kulturhuse samt ved familieforestillinger og projekter med unge i boligsociale områder rundt om i Danmark.

Siden sin premiere i august 2013, har SKYGGEN været opført ca. 150 gange som koncertforestilling i danske skoler og forsamlingshuse. Forestillingen er indspillet og dokumenteret. I 2015 var SKYGGEN på turné i Sydamerika og blev med stor succes testet på spansk. Siden er Skyggen oversat til engelsk, norsk, finsk, bulgarsk, kinesisk, tysk og svensk. Nu ønsker vi at oversætte til en række sprog fra mellemøsten og Afrika for at benytte projektets kompetencer og muligheder  i forbindelse med integrationsprojekter af børn, unge og deres forældre.

Identitet, integration, og H.C. Andersens Skyggen
I SKYGGEN lader den kloge mand sin skygge gå på opdagelse i poesien, hvilket ender med, at skyggen overtager hans liv. Vi ser her en parallel til børn og unges måde at være i de virtuelle universer på. Det er nemt at blive opslugt i det virtuelle, og forståelsen af ens identitet i den såkaldt virkelige verden sløres. Det er projektets formål at få eleverne til at reflektere over identitet, etik og normer, fantasi og virkelighed.

Vores projekt kan således tale til alle børn og unge, men er særlig velegnet til integrationsprojekter. Identitetsdannelse er kompliceret for børn og unge med en minoritetsbaggrund:

Når de hele tiden navigerer og begår sig i forskellige kulturelle sammenhænge, er der tegn på, at de udvikler en form for dobbeltbevidsthed. De får en særlig evne til at se sig selv udefra og reflektere over deres egen identitet og etnicitet”.
Citat: Cand.scient.soc. Jeppe Fuglsang Larsen om børn og unge med minoritetsbaggrund.

H.C. Andersen har selv kendt denne dobbeltbevidsthed og særlige følsomhed overfor identitet, socialisering og oprindelse. Han var kunstner/geni med underklasse- og provinsbaggrund og internationalt udsyn, men levede og arbejdede i en mondæn og snusfornuftig Københavnsk borgerlighed. Og SKYGGEN handler i høj grad om at finde sin plads i samfundet. Den er også meget velegnet til at sætte refleksioner i gang, da den konsekvent spiller på uklarhed og flertydigheder.

Det sproglige
kan være en udfordring i forhold til integration, og her kommer vores projekt de unge og deres forældre i møde, ved at historien bliver oversat og indgår fuldstændig ”integreret” i forestillingen. Det kurdiske eller arabiske lydspor fungerer ligeså godt med musik og performance som det danske eller det tyske.

Endelig er ”Skyggen” og H.C. Andersen jo et eksempel på dansk (og verdens) kulturarv, som meget af den senere og nutidige danske kultur bygger videre på og refererer til. Derfor er det vigtigt at også børn og unge med anden etnisk baggrund, lærer eksempelvis ”Skyggen” at kende. Og hvis de bruger den som udgangspunkt for selv at skabe og fortælle historier, vil det kun være mere frugtbart. Netop det arbejder vi med i nogle tilhørende workshops.

Forløb
I foråret 2018 gennemfører vi pilotprojektet i Slesvig i samarbejde med lokale partnere. Vi er i dialog med flere højskoler om en forestilling og en workshop med spændende indfaldsvinkler til både forestillingens indhold, kunstneriske skabende og udøvende aspekter samt den tekniske og praktiske realisering. Vi har ligeledes fokus på at kunne afvikle workshopforløb i boligsociale områder. Vi vil i samarbejde med relevante institutioner tage initiativ til at arrangerer en række dansk/tyske forestillinger og workshop-projekter på begge sider af grænsen.

Det multisproglige modul
Forestillingen skal kunne opleves i fællesskab, på trods af sprogbarrierer. Alle skal kunne være med på lige fod, dvs. på egne sprogpræmisser. Derfor har vi udviklet et live-performance intranetværk.

Fortællingen er oversat til en række udvalgte sprog og findes således allerede på dansk, tysk, engelsk, bulgarsk, spansk, finsk, svensk, norsk og kinesisk. Nu har vi fokus på oversættelser til en række mellemøstlige og evt. afrikanske sprog. det multisproglige modul muliggør at publikum kan benytte deres egne smartphones. Her kan den enkelte vælge sit sprog, indstille lydstyrke og balance. Fra en lokal server (en lokalt transportabel netværk) som vi opsætter på opførelsesstedet, kan publikum hente de live-podcastede sprog.

Sådan et live-performance intranetværk vil inddrage publikumsgrupper, hvis forståelse af handlingen ellers ville være helt eller delvist begrænset. Det understøtter muligheden for, at publikum kan se og opleve forestillingen sammen.

Elever, der er anden-generations indvandrere af mellemøstlige- eller arabisktalende forældre, vil således kunne gives mulighed for at invitere mor og far med til familieforestilling f.eks. i det lokale bibliotek eller skolens fællessal. I mindretalsområderne både nord og syd for grænsen til Tyskland kan initiativet etablere vigtige fællesoplevelser. Endelig kan både blinde og hørehæmmede være med på en helt anden engageret måde med lydspor tilrettelagt for netop dem. De hørehæmmede for fortællingen på en projektor og de blinde får et udvidet lydspor.

Hver person i publikum oplever på denne måde fortællingen på sit første eller andet modersmål med en hovedtelefon i det ene øre. Det andet øre lytter med ude i salen. Teatralske elementer, scenografi, musik og performance opleves i salen i fællesskab. At høre fortællingen i hovedtelefon giver en følelse af, at det foregår inde i dem selv i deres eget tankeunivers. På denne måde honoreres Andersens eksistentielle beretning om individets ageren i omverdenen.

Målgrupper
SKYGGENs mange abstraktionslag gør den velegnet for både små og store, også for voksne. Vi kan spille forestillinger for inddelte aldersgrupper, hvor der er mulighed for at koble den med relevante workshops og undervisningsforløb. Forskole (0.-2. klasse), mellemskole (3.-6. klasse), udskolingen (7.- 10. klasse) og gymnasiet (i forlængelse af f.eks. filosofiundervisning; etik).

Etniske minoriteter er en særlig målgruppe. Ved vores familieforestillinger vil forældre med et andet modersmål kunne høre forestillingen på deres eget sprog, og derved kan der lettere komme refleksion og dialog internt i familierne, omkring forestillingens universelle temaer.

Forestillingens opbygning og iscenesættelse
I gendigtning af HC Andersens eventyr fra 1847, er der til lejligheden foretaget en opdatering af sproget til nutidigt talesprog, og målrettet børn i alderen 8-14 år. Eneste undtagelse er sekvenserne, hvor Skyggen fortæller Manden om, hvad han så inde i huset overfor. Her bruges den originale tekst (let forkortet ganske vist), fordi det rent fortællermæssigt indikerer,  at han kommer fra et helt andet sted. Det ‘fornemme’ gamle rigsdansk markerer ophøjethed overfor Manden. Skyggens replikker er derfor også holdt i denne gamle stil i resten af forestillingen, hvoraf nogle er de originale, mens andre er let omskrevet.

Forestillingen fremføres som monolog med indtalt fortælling, live musik, performance, scenografi, bagprojiceret video og endelig audio live-electronics. Scenen er sat op med et lille område foran, en bagprojiceret filmskærm henover midten og et ukendt stort område bagved denne.
Filmskærmen er den todimensionelle flade, hvor Den lærde mands skygge projiceres op; en midterakse mellem virkelighedens verden og forestillingernes verden (ref. Platons hulelignelse). Disse verdener er etableret med tilhørende identiteter – den lærde mand i virkelighedens verden foran på scenen samt hans Skygge i forestillingernes verden inde i filmen på skærmen.

Den lærde mand spiller historisk akustisk klassisk musik på sin klarinet og søger ad den vej ”det gode, det sande og det skønne”. Dennes Skygge dukker op inde på filmen og danser til spor af moderne elektronisk musik. Disse musikstilarter kombineres i starten af forestillingen i fin balance og samklang parallelt med fællesskabet mellem mand og skygge. Men efterhånden som Skyggen overtager styringen, dominerer de elektroniske lyde mere og mere. Tilmed bevæger det hele sig i retning af mere destruktive ”uvirkelige” klange og dissonanser.

Når Skyggen, efter at være sat fri til at undersøge Poesiens hus, på et tidspunkt bevæger sig ud i virkelighedens verden foran på scenen, spiller denne – som kontrast til Den lærde mands klassiske klarinet – rytmiske loops og sekvenser på den større, dybere og mere mystiske basklarinet.
En Prinsesse dukker op hen imod slutningen og et kort forelsket øjeblik, tilfører hun noget eksotisk, som dog brat ophører i samme sekund. Manden nægter at følge skyggens videre anvisninger i deres mere og mere etablerede rolleskifte.

Skyggen bevæger sig igennem forestillingen frit ind og ud af filmen og foran på scenen imellem de to verdener. Manden bliver lokket ind i filmen og kommer aldrig ud igen. Det bliver hans endeligt.

Grundtanken i filmsiden af SKYGGEN er, at den skal fungere som en levende væg, hvorpå skygger kan udfolde sig. Det er samtidig en ramme, som begrænser udfoldelsen. Så snart man træder ind i den, er man fanget og underlagt en andens magt, mens den som står udenfor har magten – i form af en klarinet, der dikterer handlingen med musik. Det fatale punkt i fortællingen er derfor, hvor Manden sender Skyggen afsted på egen hånd for at se, hvad der var inde i huset overfor. Her slippes skyggen ud af rammen og ender med at træde ud af lærredet, overtage magten fra manden og i stedet sende ham ind i rammen (lærredet), som han altså aldrig slipper ud af igen, og til slut rent bogstaveligt bliver spærret inde bag og slået ihjel.

Filmen har en enorm udtrykskraft, og for at det visuelle ikke skal overdøve musikken og skuespillet foran lærredet, er baggrunden i store dele af filmen holdt som en simpel flade, der skifter farve med handlingen og stemningen i historien – fra det varme syd til det kolde nord, og tilbage igen, fra aftenstemning og romantik på slottet, for gradvis at tone over i grå og til slut gå i sort ved mandens død. Således på samme måde for at nedtone filmens tiltrækning i de passager, hvor den tager helt over, spiller det visuelle enten direkte sammen med musikken (‘Skyggens dans i nattelivet’), eller vises i tableauer af billeder, der langsomt fader over i hinanden og er slørede/forvrængede for at give dem et drømmende og ukonkret udtryk, ligesom i sekvenserne ‘Poesien i huset overfor’ og ‘Skyggens dannelsesrejse’.

Produktionsholdet bag

På scenen:

Klarinet, Basklarinet og Performance
Fritz Gerhard Berthelsen (1963) – www.bassclarinet.dk
Født i København og uddannet på klarinet afsluttet i 1992 med en I. Prix Virtuosité fra Conservatoire de Musique de Genève (Schweiz). Fritz har aktivt virket i symfoniorkestre, herunder Deutsche kammerakademi Neuss (Tyskland) og Orchestre de la Suisse Romande (Schweiz). Siden 1997 har Fritz med Ensemble Contemporánea udgivet 6 CDer, fremført 71 uropførelser i Danmarks Radio og som klarinetist og visuel performer bl.a. deltaget på ICMC, Beijing (Kina), ISCM, Hong Kong, Interactive Arts Performance Series I New York (USA) og Festival Syntese in Burges (Frankrige).

Musik komposition og Live electronics
Ejnar Kanding (1965) – www.kanding.com
Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med debutkoncert i 1996. Kanding har specialiseret sig i elektroakustisk musik og arbejder kunstnerisk i feltet mellem menneske og maskine. Kanding er med egne værker akutel med Flug der Farben (CD/DVD). I foråret 2013 udkommer endnu en CD på Dacapo som en co-komposition med Electronica kunstneren Frank Bretschneider (Berlin). Kanding er formand for EarUnit, (koncertserie og elektroakustisk forum) samt kunstnerisk leder for Ensemble Contemporánea.

Medvirkende i Produktionen:

Gendigtning og film
Niels Mikkelsen (1968) – www.sadaconsult.dk
Niels har en kandidatuddannelse i filosofi og litteratur fra Københavns Universitet, og har desuden uddannet sig inden for filmfaget. Med denne uddannelsesbaggrund har han dels arbejdet inden for den kreative verden med film (primært dokumentar og manuskript) og konceptudvikling, – og dels arbejdet som professionel konsulent – i mange år inden for undervisningssektoren, som udviklingskonsulent. I sit konsulentarbejde har han særlig fokus på at anvende kunst, som redskaber til at fremme de udviklingsprocesser han faciliterer for organisationer og virksomheder.

Instruktion og scenografi
Mia Theil Have (1981) – www.riotouscompany.com/CV.html
Dansk skuespiller og iscenesætter. Mia var fra 2003-7 en del af Eugenio Barba’s ISTA (International School of Theatre Antropologi) og aktiv på Odin Teatret i Danmark. Mia har iscenesat alt fra gadeteater og kulturelle byttehandler til ny interpretation af klassiske tekster og operaer. Herunder iscenesættelse af forestillinger for Havanna Internationale Teater Festival, Hilton AKunst Festival I Sydafrika, Aarohan Teater i Nepal, Bharat Rang Mahotsav Festival i Delhi. I London har Mia bl.a. arbejdet for Royal Opera House, The National Theatre Studio, Young Vic Theatre. Mia har Iscenesat WE ARE SHADOWS for Spitalfields Music Festival.

Fakta
Genre: Musik, performance, kunstarter I samspil, flersproglige integrationsformål
Arbejdsform: Koncertforestilling og workshop
Forberedelse: Der findes tilhørende materiale
Efterarbejde: Der findes tilhørende materiale
Tid for opsætning: 120 min.
Tid for nedtagning: 45 min
Forestilling: 45 min
Workshop: 4-7 x 45 min
Antal elever forestilling (max): 150-200
Antal elever Workshop (max): 25 (svarende til en skoleklasse)
Sted: Fungerer fint i gymnastiksal
Scene: 6 x 6 meter på gulvet i samme højde som børnene
El: 1 x el udtag,
Mørkelægning: ja NØDVENDIG!
Transport i Danmark: km takst + evt. bro
Transport til/i skandinavien: Rejse fra Danmark: 2. turistklasse retur billetter fra Københavns Lufthavn
Lokaltransport: F.eks. Stationcar
Instument & udstyr: 4 x 23 kg sendt bagage til/fra Danmark samt håndbagage rækker til det hele